Om projektet

Social prescribing – på dansk ofte kaldet sociale henvisninger eller fællesskabshenvisninger – er en tilgang inden for personcentreret sundhed, hvor mennesker med sociale, følelsesmæssige eller praktiske udfordringer får støtte til at deltage i aktiviteter og fællesskaber i deres lokalområde. Målet er at styrke den enkeltes trivsel og mentale sundhed gennem meningsfulde relationer og deltagelse.

Der findes forskellige modeller og definitioner af social prescribing, men grundlæggende handler det om at skabe et aktivt bindeled mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundets ressourcer. Dette bindeled er typisk en såkaldt link worker. Det vil sige en person, der yder praktisk og følelsesmæssig støtte og hjælper med at skabe trygge overgange, engagement og fastholdelse i fællesskaber.

I MellemOs arbejder vi med at skabe et bindeled mellem psykiatrien og træningsfællesskaber i civilsamfundet. Her er vores link worker en peer-medarbejder ansat i Psykiatriens Hus. Peer-medarbejdere har egne erfaringer med psykiske udfordringer og er derfor særligt godt rustet til at møde andre med forståelse, empati og troværdighed.

Deres rolle som link worker handler om:

• At opbygge tillid og skabe trygge relationer.
• At støtte den enkelte i at finde relevante fællesskaber og aktiviteter.
• At følge med og sikre, at deltagelsen bliver meningsfuld og bæredygtig.

Hvis du er nysgerrig på social prescribing og særligt på, hvordan peer-medarbejdere kan spille en central rolle som link workers, kan du læse mere i Peer-Partnerskabets læringsrapport fra 2025.

Recovery er en dybt social, unik og fælles proces, hvor vores levevilkår, materielle omgivelser, holdninger, værdier, følelser, færdigheder og/eller roller forandres. Det er en måde at leve tilfredsstillende, håbefulde og gensidige liv sammen med andre, selvom vi fortsat kan opleve vanskeligheder og problematiske erfaringer.

Recovery indebærer, at vi indgår i nye sociale og materielle sammenhænge og deltager i åbne dialoger, hvor nye måder at forstå og håndtere vores situation kan udvikles i takt med, at vi bevæger os igennem og forbi den psyko-sociale-materielle krise.

En ofte anvendt model til at forstå personlig recovery er CHIME, som fremhæver særligt fem elementer som vigtige byggesten; forbundethed (eller connectedness på engelsk), håb, identitet, meningsfuldhed og empowerment.

I MellemOs tror vi på, at netop fysisk aktive fællesskaber i omgivelser, som ikke lugter af psykiatri kan være en ideel arena for personlig recovery. Det er et fælleskab vi skaber sammen.

Hvis du er nysgerrig på personlig recovery eller modellen CHIME, kan du læse mere på Psykiatrien i Region Nords hjemmeside.

Der er solid evidens for, at fysisk aktivitet og træning har en positiv effekt på både fysisk og mental sundhed – uanset om man har en psykisk lidelse eller ej. Forskningen peger i stigende grad på, at det er særligt vigtigt at være fysisk aktiv, når man lever med psykisk sygdom, og at de unge voksenår er en kritisk periode for at etablere sunde vaner og sociale relationer.

Træning i fællesskaber, som foregår uden for en behandlingsmæssig kontekst, ser desuden ud til at kunne bidrage positivt til personlig recovery – altså den enkeltes egen proces med at genvinde håb, identitet og livsmening.

Projektet MellemOs bygger på viden fra forskningsprojektet Vega, som har undersøgt værdien af træningsfællesskaber i civilsamfundet for unge voksne med svær psykisk sygdom. 

Hvis du er nysgerrig, kan du tilgå Martin Færch Andersens Ph.d.-afhandling, som var en del af Vega-projektet og belyser disse temaer i dybden.