Vær med til at skabe MellemOs
Det er helt op til dig, hvor meget du har lyst og mulighed for at deltage i.
Hvad er MellemOs?
MellemOs er et udviklingsprojekt, der skaber et inkluderende træningsfællesskab for unge voksne mellem 18 og 30 år med tilknytning til psykiatrien.
Her handler det om at bevæge sig og blive stærkere både fysisk og mentalt. Vi skal dyrke funktionel træning, hvor du ikke behøver at have erfaring og ikke skal bruge særligt udstyr.
Det er træning for alle – uanset dit niveau eller din energi på dagen.
Din stemme gør fællesskabet relevant
I januar, februar og marts afvikler vi en række workshops, hvor du kan være med til at forme fællesskabet.
Der er ingen svar, der er rigtige eller forkerte. Det handler for os om at få et indblik i, hvordan vi sammen laver det bedste træningsfællesskab for jer.
Se datoer og emner for de tre workshops
Vil du være med?
Vi tror på, at forskellige perspektiver gør os klogere. Derfor kan du være med, hvis du er:
- Ung mellem 18 og 30 år med tilknytning til psykiatrien i Region Nordjylland
- Ansat i psykiatrien
- Pårørende
- Dig, der har erfaring med at bygge bro mellem sektorer
Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for at være til at forme fællesskabet.
Følg med i udviklingen
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du følge med i udviklingen på sidelinjen og få besked, når vi er klar til at åbne træningshold.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN
VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet.